Monthly Archives: January 2006

ZENcast aggregator

Creative har en række konkurrende produkter til Apples forskellige iPods. Creative kalder deres transportable afspillere for ZEN. Selvfølgelig har de også lavet et aggregator program der minder om iTunes, det hedder ZENcast og her kan du både abonnere på podcasts og videocasts. Podcasts defineres på siden som Personal On Demand broadCast . Det er gratis at hente aggregator programmet.

ZENcast

Gåture med lyd på Bryggen

Kulturhuset Islands Brygge står bag projektet Gåture med lyd, hvor du kan lege japansk turist på Bryggen. Sussie Paddison guider dig rundt på forskellige steder mens hun fortæller Bryggens historie. Hvis du er mere interesseret i arkitekuren på Bryggen, kan arkitekt Dan Stubbergaard fortælle dig meget mere. Alt dette kan podcastes direkte ned til din pod og i tillæg kan du hente et kort over området, hvor de omtalte steder kan lokaliseres. Turen egner sig fint til en lille søndags-gåtur med din pod i hånden.

Corporate Podcasting i IBM

IBM er med når det gælder nye medier. Først blev blogging introduceret for medarbejderne og seneste podcasting. IBM bruger corporate podcaste både til intern og ekstern kommunikation. I The Journal News fortæller en IBM ansat om de vidt forskellige muligheder podcasting giver virksomheden. Overfor investorer bruger IBM podcasting til at fortælle om fremtiden, mens de ansatte podcaster om Rock’n’Roll og hvad der ellers falder dem ind. Allerede i forbindelse med blogging opstillede IBM retningslinier for medarbejderne, om hvordan man bør blogge. Retningslinierne er nu også tilpasset det nye aspekt omkring audioblogging også kaldet podcasting.

Gyldendal planlægger at udgive MP3 lydbøger

Gyldendal udgiver i dag kun få børnebøger som mp3 fil, men planlægger i den kommende til at udgive flere af deres bestsellere som mp3 filer. Flere voksenbøger er i følge dr.dk allerede indtalt til biblioteksbrug. Jeg mener det er et skridt i den rigtige retning, når det handler om udbredelse af lydbøger på mp3. Det åbner op for en ny type indhold til de mange danskere der har investeret i en iPod eller fået en i julegave.

Initiativet Podiobooks.com giver lytterne mulighed for at podcaste lydbøger. Endnu findes der kun en begrænset mængde bøger, som alle er engelske. Enkelte bøger udgives endda kun som podcast og findes slet ikke i en trykt udgave. Det er gratis at podcaste sig igennem bøgerne kapitel for kapitel.

Prisen for de danske børne-lydbøger er typisk kr. 80. Hvad prisen Gyldendals bestseller lydbøger bliver vides endnu ikke, men svaret burde snart være at finde på TDC musik hvor børne-lydbøgerne sælges.

iPod-designer Jonathan “Jony” Ive får royal orden

Kan man mon kåres som ridder ved at designe det, der er kan betegnes som det 21. århundredes walkman? Det er i hvert fald tæt på, at Dronning Elisabeth har slået designeren af iPod’en til ridder. Hun lytter åbenbart også til iPod og har udnævnt iPod-designer Jonathan “Jony” Ive til “Commander of The Most Excellent Order of The British Empire”. Titlen skulle i følge Computerworld rangere lige under ridder-titlen. Mon vi i fremtiden ser podstars blive udnævnt til riddere?

Jeg vil i fremtiden gå efter titlen Sir Christian “Podii” Buch Iversen, ridder af podcasts :-)

4 første uger for Podhead.dk

I følge Podheads egne tal har de i løbet af de 4 første uger de har været i luften haft 120.000 hit, heraf 30.000 besøg. Som de rigtig nok skriver, er interessen for iPods og podcasting voksende. Personligt følger jeg udviklingen indgående for tiden og venter på endnu flere danskere for øjnene op for podcasting som kommunikations medium. I Danmark er der stadig relativt få dansksprogede podcasts, men podhead.dk portalen vil helt sikkert være med til, at flere danskere får smag for at være podstars. Skal Storbyrotten Gordon Inc virkelig blive Danmark podstar no. 1 uden nogen nævneværdig konkurrence?

Storbyrotten Gordon Inc

Første speednetworking.dk arrangement

På mandag den 9. januar kl. 18:30 afholder Flemming Juliussen, der har Speednetworking.dk, det første speednetworking arrangement. Til selve netværksdelen af arrangementet er der afsat 40 minutter, det betyder at der er under 2 minutter til at netværke med hver af de andre deltagere. Det er SPEED networking! Umiddelbart virker det som et meget ambitiøst projekt, jeg vil gætte på går over tiden, men det bliver spændende at se, hvordan netværksaftenen forløber.