Crash course i Second Life – Invitation til workshop om Second Life

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Internet, Second Life, Workshop

Invitation til workshop om Second Life
- Demonstration af og gennemgang af mulighederne i 3D online verdenen Second Life

Second Life bliver for tiden nævnt i rigtig mange medier. Second Life er en online 3D verden, hvor alle med en bredbåndsforbindelse kan oprette en avatar (en brugerprofil) og vandre omkring i den digitale verden, som i princippet er skabt af brugerne selv. Mange vil ved første blik tror, at der blot er tale om endnu et online spil, hvor det gælder om at samle guldstykker, men Second Life kan bruges til meget mere end det. Flere store virksomheder er allerede godt i gang med, at etablere digitale identiteter der bl.a. skal være med til at markedsføre deres produkter. En 3D præsentation af produkter ofte kan virke mere overbevisende end de muligheder det eksisterende (2D) Internet giver.

Hvis du er interesseret i, at få en præsentation af denne nye online verden, vil jeg hermed invitere til gå-hjem-møde/workshop torsdag den 15. februar 2007 (så det kræver lidt quick respons! Hvis det er for kort responstid og du ikke kan, så skriv gerne til mig, hvis du er interesseret i at deltage på en fremtidig workshop). Det kræver absolut ingen forkundskaber til Second Life for at deltage i mødet og jeg vil i høj grad lægge vægt på, at give et kort præsentation af mulighederne i Second Life, for at skabe en forståelse for hvordan det kan bruges i jeres forretning.

Tid: Torsdag den 15 .februar 2007 kl. 16.30-20.30
Pris: mega billigt
Mad og drikke: Ja, vi sørger for det
Sted: Centralt lige ved Kongens Nytorv

Da jeg gerne vil skabe en dialog på mødet efter en demo af Second Life, forbeholder jeg mig ret til at sætte et max deltager antal på 10.

Hvis det har din interesse, så skriv en kommentar, mail til christian [snabelA] webfuture [dot] dk eller ring +45 2614 2637. Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål.

Jeg påtænker at holde en række workshops i løbet af foråret, hvor jeg senere vil komme ind på de mere avancerede muligheder i Second Life. Denne første workshop henvender sig primært til jer, der ikke selv har gjort de store erfaringer med Second Life

Del indlæg:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • email
  • Twitter
If you enjoyed this post, please consider leaving a comment or subscribing to the RSS feed to have future articles delivered to your feed reader.

Trackback from your site.

Comments (14)

  • LineP

    |

    Øv, det er jo midt i vinterferien :-) . Nå men jeg holder øje med, om du gør det igen så.

    Reply

  • Christian Buch Iversen

    |

    LineP, tak for din interesse, men jeg tænkte ikke lige på, at der var vinterferie i næste uge. Den her første workshop her, er kommet lidt hurtigt i luften i forbindelse med en konkret forespørgsel. Jeg skal nok sørge for at være i bedre tid næste gang og forsøge ikke at lægge den oven i en ferie eller lignende.

    Reply

  • Christian Buch Iversen

    |

    Forespørgslen er i øvrigt kommet fra ProDuction. Det er også her jeg afholder workshoppen. De bor i Antonigade 4, 3. sal
    1106 København K.

    Husk at melde dig til, hvis det har din interesse ;-)

    Reply

  • Frank Polauke

    |

    Tak, fordi du gider fortælle om lidt om Second Life.
    Vi ses torsdag.

    Reply

  • Ib P.Larsen

    |

    Hej Christian

    Jeg er meget interesseret og glæder mig til at høre mere om 2.life

    ses

    Reply

  • Andreas J. Søe

    |

    Hej Christian.

    Jeg har desværre ikke tid da der er mødeaften i Junior Chamber København.

    Mvh
    Andreas J. Søe

    Reply

  • Andreas J. Søe

    |

    Der var et sted i Second Life hvor man går rundt i et gammelt spøgelseshus hvor man nedstiger til helvede. Der er tre forskellige veje ned i helvede alt efter hvilken djævel man vælger.

    Lokationen er Rivata 168,177,45 og hedder The Devils Labyrinth. Du går igennem de to porte. Prøv lige at kigge på det engang.

    Find nogle interessante steder at vise frem til Jeres workshop.

    Jeg har også set Jack and the Beanstake.

    Mvh
    Andreas J. Søe

    Reply

  • Mathias Iversen

    |

    Hej Christian,

    Jeg glæder mig også. Det er helt perfekt at det er i vinterferien. Så bliver mit kursus på ITU nemlig ikke afholdt og så er der tid til at deltage på din spændende workshop.

    /Mathias

    Reply

  • Christian Buch Iversen

    |

    @Mathias: Ja, det var nu helt tilfældigt jeg lige ramte uge 7. Hvilket selvfølgelig kan være både godt og skidt.

    @Andreas: Jeg har allerede overvejet et par af de steder jeg vil vise frem. Der er utroligt mange spændende steder. Desuden vil jeg fokusere lidt på, hvordan man som nybegynder kommer i gang med at udforske SL.

    Jeg vil generelt gerne høre om andre intessante steder i SL. Danske eksempler som f.eks. Dansk Røde Kors’ projekt eller lignende er særdeles interessante, da de er nemmere at forholde sig til for os danskere og derfor er gode til at eksemplificere, hvad vi kan bruge teknologien til.

    Reply

  • Andreas J. Søe

    |

    Hvordan gik workshoppen?

    Mvh
    Andreas J. Søe

    Reply

  • Andreas J. Søe

    |

    Prøv om du kan få Virtuel Nightlife til at virke. Det er også en 3D-verden men det er ikke steder som brugerne selv har lavet men steder som eksisterer i virkeligheden.

    http://virtual-nightlife.com/

    Mvh
    Andreas J. Søe

    Reply

  • Erik Willumsgaard

    |

    ØVsenberg! Ser først dette opslag nu.

    Jeg kunne også godt have tænkt mig at have været med introworkshoppen vedr. SL.

    Kommer der eventuelt en gentagelse?

    Reply

  • Christian Buch Iversen

    |

    @Erik,

    Ja, der skal nok komme en gentagelse. Hold øje med bloggen, hvor jeg vil slå fremtidige workshops/kurser op.

    Reply

  • Andreas J. Søe

    |

    Second Life er ikke på niveau med grafikken på en klassisk XBOX. Grafikken på den klassiske XBOX er helt fantastisk og overvældende. Second Life ligner noget man kan lave med de gamle 3DFX-kort og en gammel PC. Alt for mange ting i Second Life er bare et fladt stykke pap med et billede på i stedet for at have fylde. Det er plat at være på en båd også ligger der et bjørneskind i spisestuen men det er bare en flad tekstur.

    Jeg har ikke set grafikken på den nye XBOX 360 men den må være det helt store.

    De har en masse at arbejde på mht. grafikken i Second Life.

    Der mangler også mening og retning i Second Life. Hvad med at man havde en mission man skulle udføre som at være hemmelig agent? Nu render man jo bare rundt og kigger på bygninger.

    Mvh
    Andreas.

    Reply

Leave a comment