Archive for april, 2007

Urban Campus

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Gratisaviser, Innovation, Iværksætteri, Viral markedsføring

Gennem iværksættermiljøet på ITU – 5te, har jeg lært den meget entreprenante Martin B. Justesen at kende. Han er virkelig en person der brænder for de projekter han søsætter og med uddannelse fra RUC, betyder miljøet naturligvis meget for ham. Det respekterer jeg ham meget for, og håber vi alle kan blive bedre til at respektere miljøet. Martin har i samarbejde med Københavns Kommune og Dansk Iværksætter Forening udskrevet en konkurrence blandt studerende, der handler om at finde et koncept til at få de mange gratisaviser væk fra gaden og ned i genbrugscontainerne.

Martin forsøger samtidig, at afprøve nogle af de nye medier til at markedsføre konkurrencen. Han bruger YouTube til lancering af kampagnevideoen, MySpace til kampagnens website og har blogget om den på studievirk.dk. Det er en interessant metode at markedsføre kampagnen på og meget i tidens ånd. Jeg giver derfor hér en hånd til den virale markedsføring af konkurrencen :-)

Hvis du har en god idé, så skynd dig at beskrive din løsning her, inden torsdag den 3. maj 2007

Cyber Nomader

Written by Christian Buch Iversen. Posted in 1st life, Innovation, Iværksætteri

I en artikel fra San Francisco Chronicles kan man læse om, hvordan moderne beduiner befolker San Franciscos caféer. Beduiner der driver deres IT firmaer fra caféer, med deres Macs og mobiltelefoner som eneste arbejdsredskaber. I stedet for at investere i dyre kontorlokaler er det muligt for neo-nomaderne, at drive deres forretning fra et cafébord. Mange caféer er således udstyret med gratis wifi og finansieres gennem den kaffe latte som neo-nomaderne køber.

Det er ikke kun den billige husleje der tiltrækker IT-folket, men også den dynamik og synergi der er ved at sidde mange IT folk samlet på samme sted. Det giver mulighed for faglig sparring, men miljøet er også hektisk og det kan være svært at tale i telefon pga. larmen. Det kan ses som et udtryk for en livlig aktivitet i de små virksomheder.

Sam K. Steffensen fra væksthuset 5te på ITU omtaler fænomenet og undrer sig over, hvorfor der ikke er mere af den slags i iværksætter miljøet i Danmark. I forbindelse med Ørstaden findes f.eks. intet cafémiljø der kan facilitere web beduinerne.

Den anden dag var jeg selv på cafébesøg på Dalle Valle. En café i centrum af København der giver mig et indtryk af, rent faktisk at kunne facilitere et miljø hvor iværksættere sidder og arbejder. De har wifi og lokalerne er store og lyse. Jeg er meget enig med Sam i, at idéen om at arbejde fra caféer sagtens kan skabe gode energier blandt danske iværksættere. Jeg håber fænomenet bliver mere udbredt i København, hvor der naturligvis er en kæmpe udfordring omkring den danske lønmodtagermentalitet, hvor skridtet til at blive iværksætter ligger fjernt fra rigtig mange danskere.

Kender du til andre caféer, hvor det er oplagt for danske web beduiner at arbejde?

Virtuel ejendomsmægler i Second Life

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Second Life, Whyse

På mit job hos Whyse arbejder jeg med nye medier som blogging og wikier. I den forbindelse, er vi også gået i gang med at udforske den virtuelle verden Second Life. Det er en spændende verden, som jeg mener kan bidrage med meget mere end blot underholdningsværdien. På mit arbejde har vi købt en ø som hedder “Nyhavn” og i den forbindelse har jeg udtalt mig til Industriens Dagblad idag.dk om Whyses nye Second Life projekt.

Du kan hente artiklen her

Jeg ser frem til en spændende fremtid, hvor virtuelle verdener for alvor bliver et begreb, som vi alle bliver nødt til at forholde os til!