Høj pop musik, cola og lange arbejdsdage
Hvor er det dynamiske IT miljø med arbejdsdage til langt ud på aftenen, cola og masser af pop musik fra en af Nettets mange netradio kanaler? Jeg savner jubii-råbene og aha-udbruddene fra udviklere der får et gennembrud i dagens algoritmeproblemer.
Jeg har netop fået at vide, at min arbejdsplads’ IT-løsninger nok kan være problematisk for mig at forstå, da jeg jo ikke har børn som går i børnhave (har ingen børn som går i vuggestue, børnehave eller andre steder). Aldrig er det før, så eksplicit, blevet udtrykt som et problem, at jeg ikke har børn. Jeg vil nu arbejde videre med udfordringen om at forstå børnehavernes IT-løsninger, på trods af min mangel på hhv. afkom og erfaringer med børnehave IT-systemer. Om 10 minutter er kl. 16 og kontoret støvsuges for udviklere og andet godtfolk, som alle løber om kap ned til deres respektive børns børnehaver.
For at være innovative, tror jeg vi skal huske, hvor vigtigt det dynamiske miljø er. Dermed ikke sagt, at børn og innovation ikke hænger sammen
Trackback from your site.

Comments (3)
Allan Schmidt
| #
Du kan sagtens være innovativ mellem 8 og 16 – det er bare en vane. Jeg tænker en gang imellem tilbage på tiderne med netop junkfood, cola og god stemning, men nu er det bare en anden form for god stemning.
Og så må du da indrømme, at det en gang imellem minder om de gamle dage, når der er en stor deadline, der nærmer sig?
Reply
[DK] Overarbejdsinnovativ | pollas.dk [permanent meta] » Blog Archive
| #
[...] Det her (Høj pop musik, cola og lange arbejdsdage) er det dummeste jeg længe har hørt. Det er til gengæld ikke første gang jeg hører det. [...]
Reply
Andreas J. Søe
| #
Så må du vel gøre noget ved det, ikke? At få nogen børn….
Mvh
Andreas J. Søe
Reply