Google generationen

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Fremtidens arbejdsstyrke, Google, Internet, Millennials

Tveskov og Erik Høy skriver om Google generationens manglende evne til at forstå Internettets anatomi. En engelsk undersøgelse viser at mange unge tror fejlagtigt at Google ER Internettet og ikke har den grundlæggende forståelse for, at Internettet er sammensat af millioner af forskellige servere forbundet i et stor netværk. Samtidig er det interessant at de unges kildekritik ikke vurderes til at være skærpet, men tværtimod, at en Google søgning har meget stor sandhedsværdi i de unges øjne.

Jeg synes undersøgelsen er rigtig interessant, da den sætter fokus på et emne omkring fremtidens brugere af Internettet. En gruppe som tager teknologien mere for givet end vi som ikke er vokset op med Internettet, nogen sinde kommer til at gøre. De har en prisværdig intuitiv måde at anvende alt lige fra mobiltelefoner, computere og Internet på.

Jeg synes samtidigt, at unge også bør have en forståelse for, at ikke alt der kan findes i en Google søgning nødvendigvis er lig med sandheden. På samme måde som os fra Generation X lærte tradionel kildekritik i forbindelse med informationssøgning i bøger og artikler, bør Google generationen også have fortalt kildekritik på Internettet. Jeg vil har ikke en løsning på hvem der bør lære de unge kildekritik. Et forsigtigt svar er, at sætte det på skemaet i folkeskolen, da det er i god tråd med at lære at læse og skrive. Problemet er, at folkeskolen vist ikke mangler opgaver fra travlt forældre, som mener at skolens vigtigste opgave er at opdrage deres unger.

Har du et bud på, hvordan vi med en nutid metode lærer Google generationen eller “the millennials” at være kildekritiske?

Del indlæg:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • email
  • Twitter
If you enjoyed this post, please consider leaving a comment or subscribing to the RSS feed to have future articles delivered to your feed reader.

Trackback from your site.

Comments (4)

  • Allan Schmidt

    |

    Hvis det skal ske i dag, så skal det nok være en kombination af forældre og folkeskole/gymnasie.

    Forældre bør under alle omstændigheder være med på sidelinjen, når de unge poder færdes på internettet. Dels for at lære dem om god opførsel på nettet og ikke mindst om forholdsregler i forbindelse med chat. I samme åndedrag vil det være oplagt at tage lidt kildekritik med. Så har de unge en grundliggende forståelse.

    Derefter kan folkeskolen tage over. Internettet er ikke andet end endnu en måde at søge kilder på og derfor er det logisk at inkludere det nye medie i listen over ting, som eleven skal være kritisk overfor.

    Sværere er det vel ikke :)

    Reply

  • Christian Buch Iversen

    |

    Ingen tvivl om det er en anden form for kildekritisk tilgang forældre skal lære deres små. Jeg tror i virkeligheden ikke det er svært, men der er dog stadig et skel mellem forældre og børn. Et skel hvor mange forældre ikke er vokset op med Internettet i samme grad som den deres børn og derfor måske har svært ved at kede de faldgrupper der ligger på Internettet. Det ender derfor måske i forbud som den lette løsning, hvilket bestemt ikke er holdbart overfor børnene.

    Reply

  • Andreas J. Søe

    |

    Der var en film om folk som var inde i en computer men som var for dumme til at vide det. Den hed The Matrix. Er det ikke det som sker med mht. computere og internettet. Folk kan ikke forstå hvorfor der er en URL. Hvorfor denne abstraktion, siger de? Kunne man ikke bare have et ikon at klikke på når man skal på MSN og Google?

    I starten sad folk og rodede med hardwaren i deres 8-bit computere og langsomt kom de længere og længere væk fra deres computere når de brugte dem. I dag bruger man ikke assemblere, direkte hardware-addressing og den slags, når man programmere computere men det gjorde man med Commodore 64.

    Mvh
    Andreas J. Søe

    Reply

Leave a comment