Sociale medier er dialog
Begrebet sociale medier er et af tidens hotteste begreber til at beskrive de tendenser der præget Internettet netop nu.
Det handler i virkeligheden om, at Internettet er gået fra primært at blive brugt til monolog til nu at blive brugt til dialog. Det er dialog på alle planer, fra at e-købmanden der går i dialog med sine kunder, til en gruppe brugere der sammen skaber et digitalt leksikon og brugere der udveklser erfaringer om produkter, deling af gode og dårlige oplevelser i form af billeder, videoer, artikler og links.
Flere og flere virksomheder er så småt begyndt at få øje på de tendenser og begyndt overveje også at prøve kræfter med “de sociale medier”. Det kan være svært at komme i gang, da mulighederne er meget mangfoldige. Hvordan skal virksomhederne komme i gang, er sikkert et spørgsmål som mange ude i virksomhederne overvejer.
Her på bloggen har jeg i et par år eller tre skrevet om mange af de teknologier, som bruges når man taler om sociale medier. Det har altid været et interessant område. For folk der ikke følger udviklingen lige så tæt som jeg gør, skriver jeg løbende her på bloggen når jeg møder interessante tiltag.
Trackback from your site.
