Klimatrends – aktivitet 3

by Christian Buch Iversen on december 16, 2009

Dato: 16. december 2009
Tidspunkt: 23:20
Sted: spisebordet i stuen
Humør: arbejdsom

Aktivitet i klimatrends projektet som jeg laver for Digital Urban Living handler om, at jeg har fået tre sætninger som hver især skal bruges, som udgangspunkt for noget jeg vil skrive omkring klimaet.

Sætning 1: Efter klimatopmødet i København… har vi forhåbentlig en aftale, som ikke kun tilgode ser verdens regeringsledere, men også rent faktisk er med til at gøre noget positivt for klimaet. F.eks. mener jeg ikke grundlæggende opkøb af CO2 kvoter er positivt for klimaet. Det handler om, at få lov til at udlede den CO2 som andre ikke udleder. I min optik, kan det aldrig blive et plus for klimaet. Klimaaftalen i København er en aftale, som for alvor rykker på klodens klimaproblem.

Sætning 2: Da jeg gik i gymnasiet…havde vi ikke særlig meget fokus på internettet og jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville blive så stor en del af vores hverdag. Med internettet og mængden af computere omkring os, har vi også skabt nye masser af nye strømforbrugende enheder. Hvor meget CO2 en Google søgning præcist udleder er jeg ikke klar over, men naturligvis koster det på klima-kontoen med servere i metervis og computere vi stort set aldrig slukker for. Det er klart, at vi godt kan forsøge minimere udledningen i en del af de elektroniske enheder i forbindelse med internettet. Samtidig er det også væsentligt at huske på, at meget af den aktivitet som sker online erstatter offline aktivitet som koster meget mere på klima-kontoen. Tag musik og film industrien, hvor hele distributionskanalen i dag er online – positivt for klimaet, at vi ikke længere har en masse lastbiler, fyldt med CD'ere og DVD'ere som kører ud til den lokale Fona. Når vi vurderer om internettet er negativt for klimaet, er det vigtigt at vi i regnestykket medtager de klimamæssige omkostninger internettet erstatter.

Sætning 3: Når jeg er 60 år…er vi alle meget mere opmærksomme på ting, som påvirker klimaet i negativ retning. Vi har integreret klimabevidstheden, som en naturlig del af vores hverdag og det er derfor på ingen måde besværligt at være klimabevidst. Fossile brændstoffer som længe har været udrydningstruet findes sikkert stadig, men private personbiler kører slet ikke på fossilt brændstof længere og det er mange år siden, jeg har tanket min bil.

Posted via email from Christian’s posterous

Del indlæg:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • email
  • Twitter

Leave a Comment

You can use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Previous post:

Next post: