Christians boghylde 2011

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Bøger

I 2011 fik jeg læst en del interessante bøger, mange handlede om personlig udvikling i et eller andet omfang og meget få romaner blev det til. De fleste af de 23 bøger jeg har læst, synes jeg er værd at anbefale, da jeg sjældent får færdiggjort de rigtige dårlige bøger. Det rækker min tålmodighed simpelthen ikke til.

Særligt indtryk gjorde Flow – Optimaloplevelsens psykologi af Mihaly Csikszentmihalyi (hvis navn jeg aldrig har lært at udtale). Bogen er en gennemgang af det vi alle kender som flowoplevelser. Oplevelser vi alle kan finde overalt i vores hverdag og nogen betegner som “følelsen af lykke”. Bogen er grundig og kommer med mange eksempler på, hvor i livet vi oplever flow.

I løbet af året begyndte jeg, at bruge tjenesten Goodreads til at tracke de bøger jeg læser. Det er meget fint til at holde styr på, hvilke bøger jeg får læst og finde inspiration til nye bøger.

Du kan følge mig her på Goodreads og måske selv lave en profil og dele din gode læseoplevelser med mig. Det er altid inspirerende at høre, hvilke bøger andre læser. Mange af de bøger jeg læser har jeg fundet på anbefalinger fra personer jeg synes er inspirerende.

God læselyst i 2012 :-)

Del indlæg:
  • del.icio.us
  • Facebook
  • email
  • Twitter
If you enjoyed this post, please consider leaving a comment or subscribing to the RSS feed to have future articles delivered to your feed reader.

Trackback from your site.

Leave a comment