Kære netværk
2010 er snart gået og jeg har haft mange spændende oplevelser, som jeg gerne vil dele med dig.
Det største der er sket for mig er, at jeg for alvor har valgt iværksættervejen med mit firma WebFuture.
Her har jeg bl.a. hjulpet PBJ med at lave en social medie plan, som grundlag for lære deres organisation, at forstå og bruge de sociale medier bedre i deres kommunikation. Jeg har med held hjulpet Artium med, at få flere kunder til deres webshop. Jeg har i Netværk Danmark holdt foredrag for ledere og HR-ansvarlige, for at inspirere og sætte tanker i gang om, hvordan sociale medier kan bruges til at skabe forretningsmæssig værdi.
Jeg er blevet samarbejdspartner på et projekt, som handler om at kortlægge virksomheders anvendelse af sociale medier i Danmark. Undersøgelsen er stadig i gang og du kan nå at deltage. Undersøgelsen varer året ud og er i samarbejde med SocialSemantic og Dagbladet Børsen. WebFuture holder et gå-hjem-møde om resultaterne af undersøgelsen i starten af marts 2011.
Jeg har desuden afholdt workshops for små virksomheder og iværksættere, som gerne vil blive bedre til at forstå de digitale muligheder, når det handler om at blive synlig på nettet.
Jeg afholder en heldags workshop den 15. december 2010 der handler om, hvordan du i praksis kan lave en gratis hjemmeside/weblog til din virksomhed. Samme workshop holder jeg også den 8. februar 2011.
Det nye år bliver rigtig spændende. Jeg har fået kontorplads hos Konstellation som ligger på Søtorvet i København, du er velkommen til at kigge forbi efter 1. februar, hvor jeg flytter ind.
Et af de mål jeg har i WebFuture for 2011 er, at dele erfaringer og de interessante oplevelser jeg får på min vej. Specielt interessante er de erfaringer jeg får, når jeg arbejder med virksomheders anvendelse af sociale medier til at skabe forretningsmæssig værdi og online markedsføring – områder hvor der sker rigtig meget forandring netop nu. Jeg har på WebFuture.dk lavet en blog, hvor jeg løbende vil opdatere mit netværk med spændende erfaringer. Du kan abonnere på WebFuture bloggen via RSS feed.
Samtidig har jeg lavet en nyhedsmail, som du kan tilmelde dig her, for dig som har interesse i at følge med i hvad min virksomhed laver pr. mail. På nuværende tidspunkt er WebFuture drevet af min enmandshær, men jeg har planlagt, at jeg i løbet af det nye år, vil skabe mulighed for at samarbejde med mange spændende og givende mennesker – måske er du et af dem?
Jeg håber dit 2011 bliver lige så spændende, som det 2011 jeg har planlagt
Jeg ønsker dig om en glædelig jul og et godt nytår.
De bedste netværkshilsner
Christian Buch Iversen
Social Media konsulent
WebFuture
Web: www.webfuture.dk
Mail: christian@webfuture.dk
Mobil: +45 2614 2637
Skype: christianiversen