Posts Tagged ‘WebFuture’

WebFuture kursus – sociale medier for HR-professionelle

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Internet

I sidste uge var jeg med mit firma WebFuture på HR-træf i Øksnehallen og oplevede et behov for mere praktisk viden omkring, hvordan virksomheders HR medarbejdere praktisk kan anvende sociale medier i deres arbejde.

Derfor har jeg i WebFuture regi lavet et kursus, der dækker dette behov for handlingsorienteret
tilgang til sociale medier, specielt for HR medarbejdere.

Kære læser min bøn til dig: Hvis du kender nogen som arbejder professionelt med HR, må du meget gerne hjælpe mig med at sprede budskabet til dem :-)

Kurset er den tirsdag den 2. nov. og afholdes på IT Universitetet.

Læs mere og tilmelding

Christians roadshow om sociale medier #3

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Internet

Her er 3. episode af mit roadshow om sociale medier. Her fortæller jeg om det fantastiske ved lydbøger til når du er på farten. Jeg ved bl.a. at lydbog.dk og Gyldendal har et udvalg af danske lydbøger.

Christians roadshow om sociale medier #1

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Internet

Jeg fik lyst til at lave et slags roadshow (altså video optaget i min bil) med tanker omkring sociale medier. Alt sammen optaget i lækker HD kvalitet. Tanken er, at oploade det direkte YouTube uden at bruge for meget energi på at redigere og lave det ekstra lækkert. Hvis det kræver for meget yderligere redigering, tror jeg nemlig bare videoerne ender på min harddisk.

Her den første episode. Jeg motiveres mere for at lave flere, hvis du kommenterer her eller på YouTube :-) Følg med og se hvordan mit sommerprojekt udvikler sig.

Oplæg om sociale medier på Roskilde Festival 2010

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Internet

Sammen med Digital Dannelse var jeg sammen med min virksomhed WebFuture blevet inviteret til Roskilde Festivals initiativ YourSpace for at tale om sociale medier.

Christian Buch Iversen på YourSpace, Roskilde Festival

Christian Buch Iversen på YourSpace, Roskilde Festival

YourSpace beskriver sig selv som “en legeplads for musikere og musiknørder på Roskilde Festival”. Om mandagen den 28. juni 2010 før selve festivalen begyndte, lagde jeg op til en diskussion af de nye medier under overskriften “sociale medier og musik”

Musikken er for længst rykket ind på nettet som en integreret del. MySpace bruges til at lytte til ny musik og streaming tjenester vinder frem. En af tidens måder at forbruge musik på er tjenester som Play og Spotify, hvor lytterne har adgang til millioner af online musiknumre for et fast beløb hver måned Musik bliver en ressource hvor vi tænder, når vi er tørstige efter mere musik, på niveau med vandet i vandhanen.

Her nævnte jeg tjenester som Spotify og Grooveshark. Det gik så over i en diskussion omkring lokationsbaserede tjenester også kendt som geosociale tjenester. Her fortalte jeg om tjenesten Foursquare, som flere festivalgæster flittigt gjorde brug af under den ugelange festival.

Christian Buch Iversen fortæller om Grooveshark

Christian Buch Iversen fortæller om Grooveshart på Roskilde Festival 2010

Amatørfotograf Kasper Buch Jensen var med for tage billeder. Se billedeserien på Flickr.

ComOn har også lavet en fotoraportage med en kort omtale af arrangementet. Hvor de bl.a. skriver:

”Jeg ved ikke, om KODA er her?”, spørger Christian Buch Iversen med hævet stemme ind i mikrofonen.

Han er fra webbureauet Web(Future og var en af de oplægsholdere, som it-opdragelsesbureauet Digital Dannelse havde skaffet til at debattere danskernes brug af nettet.

Christian Buch Iversen fortæller om de forskellige muligheder for musikstreaming på internettet, heriblandt Grooveshark, som ikke just er elsket af den danske rettighedsorganisation KODA.

Koda er tilsynelandende ikke til stede…

Personlig branding og jobsøgning på sociale medier

Written by Christian Buch Iversen. Posted in Facebook, Sociale medier

Online netværk er på alles læber for tiden og mange bruger en del tid på Linkedin og Facebook. En stor del af mine venner på Facebook, er absolut anonyme for alle andre og har det bedst med at leve en stille iagttagende online tilværelse. Personligt har jeg det omvendt, jeg tøver ikke med at opdatere min venner med seneste nyt fra mit liv og karriere. Det har givet mig meget igen, at have denne tilgang til sociale netværk og deltagelse i online samtaler.

Faktisk kan din online tilstedeværelse være med til at fremme din karriere, men det kræver handling, det er altså ikke altid tilstrækkelig at blot være tilstede. Fortæl dit netværk, hvad du er god til og hvad du søger af job, samarbejdspartnere eller viden.

prosalogo

I samarbejde med Prosa, vil jeg tirsdag den 24. november kl. 17-19 fortælle om mine personlige erfaringer med personlig branding på sociale netværk og hvordan min blog åbnede nye jobmuligheder op for mig.

Tilmeld dig mit oplæg hos Prosa om personlig branding og jobsøgning på sociale medier

Har du nogensinde gjort aktivt brug af dit netværk til at fremme din karriere?

Der findes i dag en lang række online værktøjer og teknikker til at brande sig selv på nettet. Værktøjer som hænger tæt sammen med brugen af sociale medier som Linkedin og Facebook, men en personlig blog eller hjemmeside spiller også en stor rolle, hvis du skal blive hørt på nettet.

Rekrutteringseksperter skønner, at mere end 50 % af alle jobs ikke bliver slået op men besættes via netværk. Hør om hvordan du kan bruge eksisterende netværk aktivt til at finde dit næste drømmejob.

Christian Buch Iversen er Social Media Konsulent hos WebFuture, hvor han rådgiver og implementerer sociale medier i virksomheder som gerne vil i gang med online social markedsføring/branding. Han har en finger på pulsen inden for blogging, mikroblogging og digital kommunikation. Han begyndte at blogge i 2005 og bloggen har bl.a. givet ham nyt job, taletid i DRs Deadline og mange nye samarbejdspartnere.

Kilde: prosa.dk